Generalforsamling

Referat fra generalforsamling 13. Marts 2024

KUNSTFORENINGEN FOYERÈN

Referat fra Generalforsamlingen Onsdag 13.3 2024 i Taastrup Idræts Center

Formanden Lisbet Bryde bød velkommen til de 52 fremmødte medlemmer.

 Pkt. 1: Valg af dirigent: Bestyrelsen foreslog Kim Rasmussen, som straks herefter blev valgt.

Kim kunne konstatere at indkaldelsen var fremsendt i tide og på korrekt vis

 Pkt. 2: Bestyrelsen/Formandens beretning:  

Beretningen har været udsendt til medlemmerne på forhånd

Enkelte nedslag i beretningen:

Det har været et godt kunstår – alle udstillnger med tilhørende ferniseringer er blevet afviklet på bedste vis.

Medlemsindflydelsen på kunstvalg har fungeret fint.

En af årets kunstnere – Kirsten Winther – skulle have haft udstillet under Corona, hun ville derfor meget gerne udstille hos os i 2023

Alt i alt 8 gode kunstnere udsmykkede vores vægge i gennem året

Det blev konstateret/pointeret at det er en god løsning vi er kommet frem til, med sang og siddende gæster under ferniseringerne

Der har været en opadgående kurve i deltager antallet

Stor ros til musikskolen som leverer skøn musik, den ene gang efter den anden.

Kontingentet foreslås at blive på de 275,- også i det kommende år

Vi har i løbet af året forsøgt at skabe lidt debat omkring kunsten i hallen. Vi vil selvfølgelig gerne være lidt flere medlemmer, så hvis vi kan blive lidt mere synlige for hallens brugere, har vi en ide om at det vil gavne os på den lange bane.

Vi har forsøgt med tomme vægge i en kortere periode, og vi har forsøgt at slå på tromme overfor

TIKs mange afdelinger. Ikke alle er klar over at det er Foyer´en som sørger for skiftende kunst i hallen.

Vi behøver ikke at gå langt for at finde nye kunstnere, Taastrup og omegn har et rigt udvalg af kunstnere.

Vi forsøger os i bestyrelsen med forskellige former for kommunikation, som alt i alt virker rigtig godt. Særligt reminderen der bliver udsendt kort før hver fernisering.

En anden god nyting der er kommet til i 2023, er lysavisen man bliver mødt af, straks man træder ind i hallen. Her bliver hver enkelt fernisering annonceret, og det virker rigtig godt.

Den nye halchef er meget åben for nye tiltag, også ud over de mange han selv kommer frem til. Vi ser derfor frem til at kunne udstille i vores nyindkøbte montrer.

Foyer’en har haft en god medlemstur som gik til Davids samling – alle var glade.

Foreningen medlemsturen i det kommende år skal gå til Roskilde Domkirke. Foreslået tidspunkt er onsdag 1. maj

Formanden sluttede af med at takke alle interesenter af foreningen

Bemærkninger til beretningen:

Erhardt fandt det som en god ting at der til ferniseringerne nu var muligt at sidde ned. Vi bliver jo ikke yngre.

Erhardt synes ikke kun udvælgelsen af fremtidige kunstnere skal ske indenfor kommunegrænsen, men at man gerne må længere ud geografisk.

Erhardt synes endvidere at vi skal sikre os kendskab til Foyer’en hos TIKs øvrige under afdelinger.

Pkt. 3: Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab 2023.

Regnskabet er udsendt til medlemmerne.

 Sven Aage gjorde rede for enkelte nedslag i regnskabet

Regnskabet blev godkendt.

Pkt. 4: Indkomne forslag.  Der var ikke indkommet nogen af slagsen

Pkt. 5: Forelæggelse af budget 2024.

Budgetforslag er udsendt til medlemmerne.

Kassereren gennemgik budgettet,

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent for 2024.  

Kontingentet foreslås at være uændret 275,- hvilket blev vedtaget.

Pkt. 7: Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg var Inge-Lise Wie, Povl Schøn og Sven Aage Kloppenborg Alle blev genvalgt.

Pkt. 8: Valg af to suppleanter til bestyrelsen for et år. På valg varHolger Pedersen og Anders Dam Pedersen. Anders Dam Pedersen blev genvalgt og Kirsten Thoning blev nyvalgt suppleant til bestyrelsen

Pkt. 9: Valg af 2 revisorer og 1 suppleant, alle for 1 årig periode: Revisorer var Vagn Sørensen og Tove Molina, Suppleant Karsten Riis,  Alle 3 er genvalgt.

Pkt. 10: Eventuelt.  

Formanden foreslog en maleribyttedag – efter håndsoprækning af dømme kunne det måske være en rigtig god ide.

Alt forløb i god ro og orden

   Lisbeth Bryde                             Per Olesen                                        Kim Rasmussen

Formand                                      Referent                                             Dirigent

Gå ikke glip af nyhedsbrevet!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.